Forretningsbetingelser

1. Indgåelse af aftale
Ved tilmelding af aftale forpligter abonnenten sig til at opgive korrekt oplysninger. Oplysninger som er påkrævet er korrekt navn, evt. virksomhed og cvr, adresse, postnummer, telefonnumer samt e-mail adresse. Virksomheder og selskaber skal opgive registreret virksomhedsnavn samt CVR-nummer. Alle oplysninger behandles fortroligt af ActiWeb. Ved misbrug af internettet er ActiWeb berettiget til at udlevere kundens navn, adresse og telefonnummer til rette myndighed. ActiWeb forbeholder sig retten til at benytte oplysninger til udarbejdelse af generelle statistiker samt til at anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed. ActiWeb er desuden berettiget til at videregive krævende oplysninger til officielle navnemyndigheder som bl.a. DK-Hostmaster.

2. Abonnentens forpligtelser
Abonnenten forpligter sig til at overholde dansk lovgivning som kunde hos ActiWeb. Ved misbrug af abonnementet, herunder uetisk opførsel på nettet, vil abonnementet blive spærret. Genåbning vil først træde i kraft når det er sikret at der ikke opstår gentagelser af misbrug. Gentager misbrug sig ved det resultere i ophævelse af abonnementet uden yderligere varsel. Ved oprettelse af service med domænenavn bekræfter kunden, at vedkommende har retten til det pågældende navn, og friholder ActiWeb for ethverv ansvar, der måtte følge af, at kunden ved oprettelse eller anvendelse af domænenavn krænder andres rettigheder, herunder varemærkerettigheder.

3. Priser og Betalingsbetingelser
Webhotel betales forud i henhold til den aftalte periode der er anført på bekræftelsen. Da serverplads skal reserveres til den enkelte kunde forbeholder ActiWeb sig ret til at fakturere 3 måneder før udløb af abonnement. ActiWeb forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ekstra ydelser som f.eks. ekstraordinær support og services, herunder f.eks. ændring af layout. De til enhver tid gældende priser kan rekvireres hos ActiWeb. Alle fakturaer pålægges et ekspeditionsgebyr på 49 kr. Skyldige beløb skal betales senest 8 dage fra fakturadato (forfaldsdagen). Ved forsinket betaling skal der svares renter i forhold til rentelovet (2 % pr. måned af det skyldige beløb) fra forfaldsdagen. Ved for sent betaling opkræves et gebyr på 100 kr. pr. påkravsskrivelse. Der foretages to påmindelser med minimum 8 dages mellemrum. Herefter tilsendes et betalingspåkrav, hvis betalingen ikke er modtaget af ActiWeb efter 10 dage fra påkravsdato, vil ActiWeb forbeholde sig retten til at overgive restancen til tredjepart i forbindelse med inkasso. Alle priser ekskl. moms.

4. Opsigelse
Aftalen mellem kunde og ActiWeb er gældende for perioden der er anført på bekræftelsen. Abonnementet fortsætter automatisk med det samme antal måneder. Ved aftale indgået for 12 måneder forlænges aftalen automatisk med 12 måneder, hvis ActiWeb ikke har modtaget en rettidig skriftlig opsigelse. Såfremt kunden ønsker at opsige sit abonnement hos ActiWeb, skal dette ske ved mail eller anbefalet brev senest 3 måneder før udløbet af en aftaleperiode. Eventuelt forudbetalt abonnement refunderes ikke. Kunden har ret til at kopiere sin hjemmesides layout hos ActiWeb, samt indhold og anvende dette i anden forbindelse, så fremt dette måtte ønskes. CMS følger ved opsigelse ikke med og er til enhver tid ActiWebs ejendom samt beskyttet af ophavsrettigheder herfor. Ønsker ActiWeb at lukke særtjenester eller abonemmenter, kan ActiWeb opsige abonnementet med 1 måneds varsel. Forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt til kunden. Fra ActiWebs side kan abonnementer til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel. Flyttes et domæne til en anden udbyder, nedtages alle services som er tilknyttet til det enkelte domæne. Ønsker abonnementen fortsat at holde én eller flere services, skal dette meddeles skriftlig til ActiWeb senest 1 uge før flytningen. I så fald fortsætter abonnementet til uændret pris med de aftale services.

5. Specielle indholdstyper
Erotisk, pornografisk, pædofilt, racistisk eller på anden måde krænkende eller ulovligt materiale må ikke forefindes på ActiWebs servere. Dette inkludere alle typer filer såsom billeder, videoer, musik der ikke er behæftet med et behørigt ejerrettighedsforhold. Hyperlinks til tilsvarende materiale er heller ikke tilladt. ActiWeb forbeholder sig retten til uden varsel at slette materiale af nævnte karakter. ActiWeb er under alle omstændigheder og i alle tilfælde enerådigt bestemmende i sager, hvor specielt materisale skal placeres i én eller flere af ovennævnte kategorier. Særaftaler og andre specielle forhold skal aftales direkte med ActiWeb, og enhver gældende aftale kan kun godkendes, såfremt der foreligger en underskrevet, skriftlig aftale med ActiWeb og den involverede modpart. Ved særtilfælde forbeholder ActiWeb sig ret til at opkræve trafikforbrug omkring specielle indholdstyper og brug af ActiWebs webhotel og serverløsninger. ActiWeb vil uden varsel nedtage og lukke domæner og servere, der overtræder indgåede aftaler, og årsagen til nedlukningen vil blive oplyst direkte til abonnenten. Forudbetalte abonnementer refunderes ikke i tilfælde af misligeholdelse af enhver art. Spam/uopfordret e-mails anses også for misbrug af abonnementet.

6. Abonnentens erstatningsansvar
Ved misligholdelse ifalder abonnenten erstatningsansvar over for ActiWeb efter dansk rets almindelige regler herom.

7. Adresseændringer
Såfremt abonnenten skifter adresse, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal abonnenten straks give ActiWeb skriftlig besked herom.

8. Ansvarsfraskrivelse
ActiWeb kan ikke holdes ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i ActiWebs elektroniske udstyr og hardware. ActiWeb fraskriver sig ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser der kan tilskrives ActiWebs leverandørers forhold. ActiWeb fraskriver sig ansvaret for informationer hentet fra eller brugen af internettet.

ActiWeb kan, uden at bære ansvar for tab eller skade, redelegere et domæne ved indgåelse af aftale om produktion af hjemmeside. I forbindelse med redelegering af domæne fraskriver ActiWeb sig alt ansvar for tab eller skade som end måtte forekomme. Ligeledes i tilfælde, hvor kunden har egen mailserver, og der på baggrund af dette opstår forstyrrelser af mail eller webhotel. ActiWeb yder ikke support eller bærer ansvar i forbindelse med opståede problemer på kundens egen mailserver ved redelegering af et domæne.

Forsinkelse
ActiWeb fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.

Anvendelighed
ActiWeb fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med funktionaliteten ved brugen af CMS. Der kan ligeledes være tilfælde med browsere, som ikke er kompatibel til at vise vor systemer korrekt. Systemer er optimeret til Internet Explorer 8 og nyere versioner.

Produktansvar
I forbrugerforhold ifalder ActiWeb ansvar efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, dog således at ActiWeb ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Udenfor forbrugerforhold er ActiWeb ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det er ligeldes gældende for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. ActiWeb kan ikke holdes ansvarlig for data i den elektroniske postkasse eller data liggende på abonnentens webhotel.

Force Majeure
ActiWeb fraskriver sig ansvar for force majeure-forhold.

ActiWeb LiveSupport
Vores support er pt. offline.
Klik her for at kontakte os via e-mail
  • Livesupport
  • Offline